En tyverialarm behøver ikke at koste et fast beløb hver måned. Mange vælger i dag en såkaldt selvovervåget alarm, hvor du selv modtager besked på telefonen, når der sker noget. Det er billigere i drift, men det flytter også ansvaret over på dig. Her er, hvad du bør vide, før du vælger.
To grundlæggende modeller
Alarm med abonnement
Alarmen er koblet til en vagtcentral, som døgnet rundt modtager signaler, vurderer dem og kontakter dig, en kontaktperson eller en vagt. Installationen laves typisk af firmaet selv. Du betaler et månedligt beløb, ofte med en bindingsperiode.
Alarm uden abonnement
Du køber udstyret og sætter det op selv. Når en sensor udløses, får du en notifikation og eventuelt et opkald eller en sms. Du afgør selv, hvad der skal ske – ringe til en nabo, tjekke et kamera eller kontakte politiet på 1-1-2, hvis der er tale om et igangværende indbrud.
Hvad består en typisk alarm af?
- Central eller hub, der samler signalerne og har forbindelse til internettet og ofte mobilnettet.
- Magnetkontakter på døre og vinduer, som reagerer, når de åbnes.
- Bevægelsessensorer (PIR), der registrerer kropsvarme i bevægelse. Har du hund eller kat, så vælg modeller, der kan indstilles til kæledyr.
- Sirene, indendørs og eventuelt udendørs. En høj lyd får de fleste tyve til at forlade stedet hurtigt.
- Betjening via tastatur, brik eller app.
Mange systemer kan udvides med røgalarmer, vandsensorer og kameraer. Se også vores side om alarmer og guiden til trådløs røgalarm.
Fordele ved en alarm uden abonnement
- Ingen faste udgifter og ingen bindingsperiode.
- Fleksibel opsætning: Du kan starte småt og udbygge senere.
- Kan tages med, når du flytter – godt for lejere.
- Fuld kontrol over, hvem der får besked, og hvornår alarmen er slået til.
Ulemper og begrænsninger
- Du er vagtcentralen. Sidder du i et fly eller til et møde, kan der gå tid, før nogen reagerer.
- Ingen professionel vurdering af, om der er tale om et rigtigt indbrud.
- Forsikringsrabat gives ofte kun for alarmer, der er installeret og overvåget efter bestemte krav. Selvinstallerede systemer opfylder sjældent de krav – spørg dit selskab, før du regner med en rabat.
- Afhængighed af netværk. Falder internettet ud, kan alarmen ikke sende besked, medmindre den har backup via mobilnettet.
Det skal du kigge efter
- Backup-forbindelse. Et SIM-kort eller mobilmodul i centralen gør alarmen mere robust.
- Batteribackup i centralen, så den virker under strømafbrydelser.
- Sabotagealarm, der reagerer, hvis nogen forsøger at åbne eller fjerne sensorer og central.
- Krypteret radio mellem sensorer og central.
- Flere modtagere, så både du, din partner og en nabo kan få besked.
- Opdateringer og support. Vælg en producent, der løbende opdaterer softwaren. Læs mere i vores artikel om smart home-sikkerhed.
- Uafhængige tests. Forbrugerrådet Tænk og andre testere sammenligner jævnligt alarmsystemer.
Placering: tænk som en tyv
- Sæt magnetkontakter på hoveddør, bagdør, terrassedør og de vinduer, der er lettest at nå fra jorden.
- Placer bevægelsessensorer i gangarealer, som man skal igennem for at komme rundt i huset.
- Hæng centralen et sted, hvor den ikke ses fra vinduet og ikke er det første, en indtrænger møder.
- Overvej en udendørs sirene eller blitz, så naboerne også opdager alarmen.
Få mest ud af alarmen
En alarm virker bedst sammen med god mekanisk sikring og gode vaner. Den forhindrer ikke, at nogen sparker en dør ind, men den forkorter den tid, de har i huset. Kombinér den derfor med solide låse og sikring af vinduer, og aftal med naboerne, hvem der kigger forbi, hvis alarmen går. Det er præcis den slags samarbejde, som Nabohjælp bygger på – læs mere i vores artikel om, når du rejser på ferie.
Kort opsummering
En tyverialarm uden abonnement er et godt valg, hvis du vil have afskrækkelse og overblik uden faste udgifter – og hvis du er klar til selv at reagere. Har du brug for, at nogen professionelt følger op døgnet rundt, eller er en forsikringsrabat vigtig for dig, er en overvåget løsning værd at undersøge.