En alarm gør ét vigtigt arbejde: Den fortæller dig – og gerne andre – at noget er galt, mens der stadig er tid til at gøre noget. Det gælder både indbrud, røg og vand.
Tyverialarm: overvåget eller selvovervåget?
Der er to hovedmodeller:
- Overvåget alarm med abonnement. Signalet går til en vagtcentral, som vurderer alarmen og sørger for, at nogen reagerer. Typisk professionelt installeret og med en månedlig betaling.
- Selvovervåget alarm uden abonnement. Du køber udstyret, sætter det op selv og får besked på telefonen. Billigere i drift, men du er selv vagtcentralen.
Vi gennemgår fordele og ulemper i guiden Tyverialarm uden abonnement.
Det består en tyverialarm af
- Central med forbindelse via internet og gerne mobilnet som backup
- Magnetkontakter på døre og vinduer
- Bevægelsessensorer, evt. kæledyrsvenlige
- Sirene inde og eventuelt ude
- Betjening via kode, brik eller app
Røgalarmer
En røgalarm er den vigtigste alarm i ethvert hjem. Sammenkoblede alarmer sørger for, at alle alarmer hyler, når én opdager røg – så I også vågner, hvis det brænder i den anden ende af huset. Læs om trådløs røgalarm og om brandsikring generelt.
Andre sensorer
Mange alarmsystemer kan udvides med:
- Vandsensorer ved vaskemaskine, opvaskemaskine og varmtvandsbeholder
- Temperaturfølere, der advarer om frost i sommerhuset
- Kulilte-alarm (CO-alarm) i boliger med brændeovn, gasfyr eller pejs
Før du køber
- Hvem skal reagere, når alarmen går – dig, en nabo eller en vagtcentral?
- Har systemet batteribackup og mobilbackup, hvis strøm eller internet forsvinder?
- Er forbindelsen mellem sensorer og central krypteret?
- Får produktet opdateringer, og kan det bruges uden producentens cloud?
- Giver dit forsikringsselskab rabat – og i så fald, hvilke krav stilles?
Husk, at en alarm er forbundet udstyr som alt andet på netværket. Se vores råd om smart home-sikkerhed.